Sider

torsdag den 28. februar 2013

Å for Ålborg

Ja, mit Å står for Ålborg selv om det jo officielt staves med dobbelt A :-)

Billedet er lånt via Google.


Jeg flyttede til Aalborg tilbage i 2002, hvor jeg blev optaget på historie studiet på Aalborg universitet.

Jeg sagde dengang farvel til en fast pædagogstilling i en SFO i Holstebro, men historien hev i mig, så afsted det gik! Jeg lejede i starten en lejlighed sammen med en veninde fra Holstebro, som allerede havde bosat sig i Aalborg.

Tiden gik og jeg flyttede for mig selv i en et værelses lejlighed, og efter endt studie, fik jeg job.

 I dag for fire år siden fik Ture og jeg nøglen til vores fælles lejlighed :-)

Og Hjalte kom til verden for to en halv år senere.

Jeg kunne lige pt ikke forestille mig at bor andre steder end her i det nordjyske, selv om jeg altid vil være vestjyde i hjertet. 

----

Det var så det sidste bogstav!

Det har været en rigtig sjov blogleg/udfordring. Nogle bogstaver har været svære end andre... nogle gange pga for mange ideer over det samme bogstav, andre gange af mangel på ideer over bare et enkelt bogstav.

 Tusind tak til alle jer andre som også var med i denne fantastiske blogleg, som jeg virkelig har nydt at være en del af, og faktisk formåede jeg at lave et indlæg om alle bogstaverne på dagene :-)

 Februar ringer på sidste vers, og foråret venter lige om hjørnet.

God dag til jer alle :-)

onsdag den 27. februar 2013

Ø for Ønske

Jeg har et meget stort ønske - et KREARUM!!

Vi bor i en tre værelses lejlighed, hvor der hverken er et rum eller et hjørne til mig, så mine kreaprojekter foregår for enden af vores spisebord. 
Og det værste er, at når der kommer gæster, så skal alt pakkes væk for at vi kan have nogen siddende ved bordet.

Spisebordet indtaget til kreaprojekt!

Jeg drømmer om et hus med et krearum til mig og en have til Hjalte at boltre sig i, og mon ikke også at det sker engang :-)

I mit krearum skal jeg have en vogn som Annas på LaRaLiL til alt sygrejet, og en sytrådsholder som Tinas på Fantastisk Sommerfugt. Et sybord i den rigtige højde med en fantastisk stol til, samt plads til både symaskine og overlocker. Reoler fyldt med stof, perler, papir mm og forhåbentlig en skøn orden på det hele ;-) Kasser/skuffer til bånd, lynlåse ol. Et stort klippebord.
 Åh jeg kan nemt se mit krearum for mig :-)

Ønsker, ønsker, ønsker

tirsdag den 26. februar 2013

Æ for Æggebæger

Jeg er helt vild med bordfolket. Ikke at jeg spiser mange blødkogte æg, men jeg syntes de er så fantastiske flotte, at dem må jeg da bestemt eje nogle af :-)

Så de står nu på min ønskeseddel, bare en skam at der er så længe til jul og at jeg først har fødselsdag igen i starten af januar...

Billede er lånt hos Lucie Kaas

Det er godt nok svært at vælge favoritter blandt alle disse fine folk :-)

mandag den 25. februar 2013

Z for ZOO

Vi havde i går planer om en tur i ZOO, men desværre sneede der en hel del her i Aalborg, så vi valgte at udsætte vores tur. Sidst vi besøgte ZOO regnede det, og Hjalte sad pakket ind i klapvognen med regnslag på, og så ikke mange dyr, og med sneen i går, ville det blive noget af det samme :-(

Men så er det jo godt at You Tube er til, så med hjælp derfra bliver mit Z indlæg stadig med vilde dyr, bare mere på den humoristiske side, for hvad kunne der sker hvis vilde dyr spiser fastfood...

Her er et bud, med blandt andet Zebraer :-)

søndag den 24. februar 2013

Y for Youtube.dk

Jeg er vild med You Tube :-) 

Det er simpelthen der sjoveste og mest utrolige man kan finde på You Tube. Vi har brugt mange stunder på at finde et eller andet på You Tube, og inden vi har ser os om, så er man pludselig på noget helt andet. På den måde har jeg oplevet mange sjove og fantastiske gensyn på You Tube :-)



lørdag den 23. februar 2013

X for XL

Jeg har det meste af mit liv været en XL pige, og ind i mellem har jeg da også været fint tilfreds med det. Men oftest har det generet mig, og jeg har af flere omgange tabt mig, men har altid taget på igen.

Lige nu er jeg igen inden i en periode hvor det genere mig, specielt fysisk, så forsøger meget at tænke over hvad jeg spiser!! Syntes bare ikke altid at det er så nemt, da jeg er hurtig til at give efter for mine lyster, og ofte tænker: jeg gør det bedre i morgen... hmm ikke den bedste holdning når man gerne vil tabe sig!!

Så nu har jeg besluttet at tage mig sammen... igen!!

Jeg er ret vild med dette motto, men tror desværre ikke at det vil gøre MIG så meget gavn!

fredag den 22. februar 2013

V for Vest

Jeg købte tilbage i december noget garn til en vest til Hjalte. Jeg var dengang meget i tvivl om jeg selv skulle i gang med at strikke, da det ikke lige er min stærke side. 

Enden blev at jeg fik min søster til at strikke en fin vest til Hjalte, som hun strikkede færdig mens vi var i sommerhuset :-)


Vesten er strikket efter dette mønster fra Farmor Fabrikken. Mønstret er dog ændret en lille smule, da vi valgte ikke at strikke retstrikningen i siderne!!


God dag til jer alle :-)

torsdag den 21. februar 2013

U for Ugle

Jeg blev dybt forelsket i en uglepude i min ynglings butik i Aalborg for et par år siden. Hvorefter syede jeg en denne ugle til min nevø, i fødselsdagsgave.

Uglen er syet efter inspiration fra Ferm Livings uglepude.


onsdag den 20. februar 2013

T for Træning

Hjalte har hybermobile led, og har derfor brugt for ekstra træning.

Han har lige pt en ergoterapeut som arbejder med ham, og det gør hun skiftevis herhjemme, i vuggestuen og i det børne- og ungecenter som hun er tilknyttet.

Hjalte og jeg havde besøg af hende herhjemme i formiddags, og hun var godt tilfreds med det fremskridt der sker med ham :-)

Grundet hans mobile led, er det godt for ham at have støtte om benene så de ikke skrider ud for ham, når han forsøger at komme op. Vi har hidtil brugt en trænings elastik, men ergoterapeuten anbefalede i dag at jeg i stedet skulle købe en svedepandebånd til at sætte om hans ben, da den er noget mere behagelig for ham og derfor kan han have den på i meget længere tid.

Så jeg gik på jagt efter et svedpandebånd, da jeg alligevel skulle ind til byen for at købe diverse gaver. Jeg kunne ikke opdrive en i sportsforretninger, hvor jeg da bestemt ellers troede var det oplagte sted. Jeg havde faktisk opgivet og tænkte at så måtte jeg jo selv sy et pandebånd til ham af jerseystof, selv om den ikke vil være helt så fast som et svedpandebånd.

Tilfældigt kom jeg så forbi tiger'en, og tænkte at jeg da kunne se om de skulle have et pandebånd. Og lige ved siden af alt hårpyntet hang intet mindre end en hel række med limegrønne og lilla svedpandebånd til en flad ti'er pr styk!!  

HAPS... jeg snupsede en limegrøn med hjem, så nu er jeg bare spændt på, at få den på Hjalte, når han kommer hjem fra vuggestuen!!



PS. Dette er mit indlæg nr 100 :-)

tirsdag den 19. februar 2013

S for Strygestof

Jeg har længe gerne ville prøve strygestof, og nu har jeg langt om længe fået købt et par ark og figur.

Og helt perfekt så kom det med posten i dag :-)

Her er hvad jeg har købt:

 Et vikingeskib ca 10 bredt.

 Et par pingviner ca 10 cm høje

 Små fodspor - en bonus fra sælger :-)

 3 ark i str 20 x 25 cm i lækre drengefarver (svært at gengive på billede)

Lilla glitter ark i str 12,5 x 20 (svært at gengive på billede)

Har pt kun planer for glitter arket, som skal bruges til at lave hjerter på et par bukser til min venindes datter. Men mon ikke nok jeg finder på noget til alt det andet :-)

mandag den 18. februar 2013

R for Rigets frue, husbond og formynder

R'et i dag står for ingen ringere end det danske RIGES Dronning Margrethe I, selv om hun aldrig officielt fik titlen af dronning, men derimod titlen "fuldmægtig frue og husbond og det ganske rige Danmarks formynder". Hun var formynder for sin søn Oluf, da han som kun 5 årig havde arvet den danske trone efter sin morfar Valdemar Atterdag i 1375. Oluf arvede 5 år senere også det norske rige efter sin fars død.

Desværre døde Olav i 1387, knap 17 år gammel, så der stod Margrethe pludselig meget usikker i sin magt. Derfor tog hun sin søsters barnebarn Bugislav til sig som sin søn og gav ham det danske navn Erik.

Grundet problemer i Sverige, gik det svenske rigsråd til Margrethe med en anmodning om at hun overtog magten i Sverige, herved blevet den nordiske union blev skabt.

Margrethe bevarede magten i Danmark, Norge og Sverige til sin død i 1412, på trods af at hendes fostersøn Erik af Pommern mange år før, var blevet kronet til konge i alle tre lande.

Margrethe I og Erik af Pommern er uden tvivl mine ynglings regenter. Og jeg skrev mit speciale på Uni om Erik af Pommern.

Jeg har, siden jeg afsluttede mit historiestudiet tilbage i 2008 haft en del pædagog vikariater, hvor jeg hvert sted har deltaget i fastelavn, og en fordel har da været at jeg har kunne bruge et samme kostume! Og ja, jeg har da været ingen ringere end Dronning Margrethe I :-)


 Det sjove ved at være Margrethe I til fastelavn, er at ungerne faktisk lære noget historie ved det, og det syntes jeg er ret fedt :-)

Og nu hvor vi er på fastelavn, så tog vi i år på vinterferie, samtidig med at Hjaltes vuggestue afholdte fastelavnsfest, så jeg har faktisk ikke syet han et kostume i år! Men sidste år afholdte vi fastelavn i mødregruppen, så der havde jeg syet ham et dino kostume, som I da også skal se :-)



God dag til jer alle :-)

søndag den 17. februar 2013

Q for Quilling

Min søster har introduceret mig til Quilling. Som er at lavet figur og lignende ud af papirs strimler. 

Jeg har ikke selv fået det prøvet endnu, men jeg har liggende til at prøve, da jeg en gang i NETTO faldt jeg over en lille quilling kit, så den kom med hjem.

Her er lidt af det som min søster har lavet :-)


Hvis du har lyst til at se hvordan man gør, er her en lille DIY fra YouTube. Hvor man også kan finde mange flere DIY.

lørdag den 16. februar 2013

P for Pompom dyr

Så er vi hjemme igen fra vores vinterferie i sommerhuset - øv som tiden går stærkt når man hygger sig!!

Et af de sidste krea projekter vi nåede i sommerhuset var at lave pompom dyr. 

Her er Adam i gang med at vikle garn på en form.

Derefter klippes pompom op!

Jeppe er i gang med hans første pingvin!

 Og den kæreste lille pingvin er blevet til :-)

 Her er hvad vi fik lavet!

Jeg fik også lavet en påskekylling ...

... og et par pingviner :-)

fredag den 15. februar 2013

O for Opvaskehjælp

Det er super skønt med lidt hjælp i sommerhuset :-)


Og så har ungerne fået lavet deres bogstaver færdige, og de er blevet noget så fine :-)


God dag til jer alle :-)

torsdag den 14. februar 2013

N for Nederdel

Et af de største projekter vi havde i vores uge i sommerhuset var at få lavet et grundmønster på en nederdel til min søster, så det fik vi udført i dag. 

Vi har nu fået lavet et mønster som hun er rigtig glad for! 

Her er lidt billeder fra vores proces :-)

Vi har fundet et par mønstre i Symagasinet - alt om håndarbejde, som vi har taget udgangspunkt i!

Der er blevet tegnet, klippet og syet en hel del inden det i tredje forsøg lykkedes :-)

 Så bliver der klippet op i det egentlige stof!

 Og jeg var symester :-)

 Så fin blev nederdelen vi fik syet i dag :-)

onsdag den 13. februar 2013

M for Male

Et af de mange kreative ting vi har taget med i sommerhuset er nogle store pap bogstaver, et af hvert barns forbogstav. 

Bogstaverne er de her i gang med at male! 
 
 
Iben forsøger at holde tungen lige i munden!
 Jeppe er dybt koncentreret!

 Her er Adam i gang!

Hjalte er glad tilskuer!

Når bogstaverne er tørre skal de dekoreres med papir mosaikker.

M kunne også have stået for mormor, da hun og bedstefar kommer på besøg i dag :-)

tirsdag den 12. februar 2013

L for Leg

L'et kom til at stå for leg, da vi har været til HOP og RUL i Thisted. Et rent legeland for børn og voksne som kan lide at hoppe :-)

Thyhallen var fyldt op med store fantastiske hoppeborge, til både store og små!

 Min nevø laver lige en salto på en af de store hoppepuder :-)

 Vores frokost blev indtaget på gulvet ved siden af endnu en hoppeborg.

 Hjalte og jeg tager os lige en hoppetur :-)

En super fantastisk tur med ren hygge :-)


Undskyld den ringe billede kvalitet, men der var det dårligste lys i hallen!!

mandag den 11. februar 2013

K for Kokos

Vores planer i dag, i sommerhuset, var at vi skulle bage fastelavnsboller, da det jo er fastelavnsmandag. Jeg havde fundet en ny spændende opskrift hvor der skal kokosdrøm fra Odense Marcipan i som fyld, som vi ville afprøve. 


Men men, når man holder ferie og man tror man kan når 1000 ting, så når man sjældent en brøkdel af alt det man har sat sig for!! Så nu er planen at bage dem i morgen!!

Vi har så tilgengæld hygget, været på tur til Thisted og spillet ludo :-) 

søndag den 10. februar 2013

J for Jersey

Jeg besluttede for et stykke tid siden, at nu vil jeg lærer at sy i jersey, men desværre har jeg bare ikke haft tid og overskud til at komme i gang endnu!! Men det kan jo være jeg kan få taget hul på det i løbet af ugen, for det er i hvert fald taget med i sommerhuset!! 



J'et kunne også havde stået for job, da jeg har fået et vikariat i 2 måneder i en DUS (SFO) og det er jo bedre end ingenting. Havde håbet, at mit næste job, skulle være af den faste slags, men nu får jeg lidt nyt på CV'et og det er jeg rigtig glad for :-)
Dette har også været en af grundene til at jeg ikke har fået gang i jersey'en endnu, for selv om jeg kun har 25 timer i ugen, så er jeg mega brugt hver dag når jeg kommer hjem + Hjalte også kræver tid med sin mor :-)

lørdag den 9. februar 2013

I for Igangsætte

Så er vi nået til I, som for mig bliver for igangsætte, da jeg skal til at komme i gang med at pakke det sidste til Hjalte og min vinterferie. 

Vi har nemlig for andet år i træk lejet et sommerhus sammen med min søster og hendes 3 børn. Vi tager vores mænd med den første weekend, og så køre de hjem for at arbejde i hele uge 7, mens vi og ungerne bliver i sommerhuset til næste lørdag :-)

Glæder mig så meget, for det bliver så hyggeligt, at have en helt uge til afslapning, kreaprojekter, puslespil, læsning, tøsesnak, leg med ungerne, shoppeture, gåture, film, spil og endnu mere hygge og tøsesnak :-)



fredag den 8. februar 2013

H for Hækle

Jeg er ikke den store ørn ud i garn, hverken hvad angår at hækle eller strikke af det!!

For en del år siden, så jeg det flotteste tæppe hæklet i oldemor firkanter. Den kostede 1000 kr, hvilket var en del mere end jeg havde at bruge på et tæppe dengang!!

Jeg havde en sød arbejdskollega, som tilbød at lære mig at hækle oldemor firkanter. Hvilket jeg sagde ja tak til, så jeg købte garn i lys blå, mørk blå, beige og hvid, hvilket var farverne, som jeg huskede dem, på det tæppe jeg havde set.

Det tog mig en del måneder at hækle alle firkanterne, og man kunne ikke ligefrem påstå at de fik samme størrelse, selv om de alle var hæklet med samme antal masker og runder!!

Som den ligger her kan man godt se at den både er vind og skæv, men når man ligger i sofaen og hygger med den, så har det heldigvis inden betydning :-)

Og prisen på garnet løb så op i 800 kr inden jeg var færdig, så det var ikke meget jeg sparrede på tæppet, men jeg hyggede mig gennem hele processen, og resultatet blev et meget unikt tæppe, som bestemt ikke kan købes noget steder!!

Og lige nu forsøger jeg mig jo igen med lidt hækling! Man kan vel blive god til det, efter rigtig meget øvelse! Men tror nu nok, at jeg skal holde mig til doilies et godt stykke tid endnu, eller give mig til at hækle nogle oldemor firkanter igen, inden jeg er helt klar til at fortsætte med den lille elefant fra forleden!!

torsdag den 7. februar 2013

G for Gaver

Så nåede vi til G! Som for mig kommer til at stå for gaver, da jeg jo slet ikke har fået vist den flotte gaveregn som vi alle modtog til blogtræffet i lørdags. Og så får I også lige lidt stemningsbilleder fra dagen :-)

Men først gaverne, da det jo er G dag!!

Der var en hel pose fyldt med gaver til hver af os - virkelig et stort arbejde af de 4 piger som samlede sponser gaver ind - tak for jeres store indsats :-)

Her er hvad posen indeholdte!!

Lidt prøver på nogle lækre stoffer, knapper og bånd!

En strikke bog - med flere lækre opskrifter til Hjalte :-)

Frø til haven... måske de kan plantes i potter, har jo kun en altan!

Lækre produkter til kroppen!

Super flot halskæde!

Holmegårds nyeste snapsglas!

Fin lyslanterne!

Ud over poserne var der også lodtrækning over en masse skønne ting. I denne lodtrækning vandt jeg et super flot plakat fra Småfolk.
Nederst på siden er der en liste over alle de fantastiske givere :-)


Her er også lige lidt stemningsbilleder fra blogtræffet i lørdags :-)


Jeg havde så mange sommerfugle i maven hele vejen til Århus, og jeg overvejede faktisk to gang at vende om, men jeg fortsatte, hvilket jeg er rigtig godt for, for dag blev en fuldstændig fantastisk oplevelse. At sidder der blandt så mange kreative piger og suge til sig af deres erfaringer, var helt fantastisk. Og snakkene som kom til at handle om alt fra krea til fantastisk enestående børn:-)