Sider

tirsdag den 29. januar 2013

Gaver

I forbindelse med min søsters fødselsdag i weekenden, fik hun også nogle gaver af mig/familien. Både købte og hjemmelavede. 

Hun havde blandt andet snakket rigtig meget om at hun ønskede sig nogle hjemmesko som ikke larmede, når hun skulle ind til sin datter om natten. Jeg søgte rigtig meget på google og så på rigtig mange DIY, for at finde nogle futter som jeg kunne sy, men uden held!!

 Så i onsdags var jeg tilfældigt i Netto, og her fandt jeg et par i hendes størrelse i uld. Jeg købte dem, selv om jeg syntes de var mega kedelige!! Men jeg tænkte, at jeg jo nok kunne pifte dem lidt op!

Så efter flere forskellige forsøg endte jeg på at stryge små blomster på! Jeg havde egentlig en ide om at sætte mange forskellige farver på, men da jeg sad med disse to stoffer, syntes jeg bare at de blev så fine!
Hun ringede også en dag, og sagde at hun ønskede sig en "skål" hun kunne have sit strikketøj i, så den måtte jeg jo også lige fikse, hvilket blev gjort torsdag aften!

Hun fik også en uro med små huse, men dem må i vente med at se til i morgen!

Et andet meget stort ønske var Primadonna sort frisure skålen fra Kähler.
Dette ønske viste sig at være lidt svært at opfylde, men det lykkes :-)

Jeg startede med at gå på nettet, for hun havde snakket om at den kunne købes online, men da jeg ville købe den, først i januar, kunne jeg ikke finde nogen som havde den!! Alle steder var den ikke på lager! Skålen kom på markedet i februar i 2011, og kun med den ene sending!!

Jeg snakkede derefter med hende, for at få nogle andre ønsker!! Hun kom i den forbindelse, med ideen om at jeg jo kunne ringe til Kähler, hvilket jeg gjorde! De gav mig numret på deres disbrutiør, som igen henviste mig til de store isenkrammer kæder, som Inspiration, Imerco, kop & kande osv. da de i deres interne systemer kunne se om der skulle være nogen som lå inde med skålen.

Så jeg tog en mandag på en mission! Jeg startede i Inspiration, som desværre ikke kunne hjælpe mig! Så gik jeg i Imerco, og sørme om ikke Imerco i Struer havde en stående, så den blev fluks sendt til Aalborg, så jeg i lørdags kunne give skålen til min søster, i Holstebro, som var i den tro at den ikke kunne opdrives :-)

Og glæder var stor, så nu har hun et af sine store ønske, fra hele hendes familie, som et evigt minde om hendes 40 års fødselsdag :-)

4 kommentarer:

  1. Sikke fine futter du har fået lavet - det er bare så sejt at man kan pifte en NETTO ing op ;O)

    Hvor dejlig en indsats du gjorde for din søsters ønske mht. skåle - jeg er glad på dine vegne for at det lykkedes til sidst ;O)

    Mange hilsner Betina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betina :-) Jeg er også rigtig glad for at det lykkes mig :-)

      Slet
  2. Utroligt at skoene kan blive så anderledes, når du har piftet dem op. Sikke en god idé. Ja, jeg griner, dejligt du fandt skålen til din søster...og HUN ikke gav op, men gav dig tip, så du kunne fortsætte din søgen ;O))) Du er godt nok en sød søster, der gør sig stor umage ;O) KH Helle

    SvarSlet
  3. Det var også lige før jeg fortrød at jeg ikke havde købt begge parene, som var tilbage i NETTO, men ved ikke lige hvornår jeg skulle bruge dem :-) Ja jeg gjorde i hvertfald hvad jeg kunne få at hun skulle få skålen - kunne høre i lørdags at der var flere som også hav været i gang, men jeg var den eneste som have fundet den :-) og det er jeg super glad for :-) kh

    SvarSlet

Kommentar er meget velkommen :-)