Sider

søndag den 14. juli 2013

Middelalderdage på Voergaard Slot

Vi har i dag besøgt Middelalderdagene på Voergaard Slot. 

Det er et super hyggeligt marked som er hvert år i uge 29 
(starter dog i weekenden i uge 28)

 På deres hjemmeside kan man blandt andet læse om baggrunden for markedet, og meget mere. 

De skriver som indledning:
"Mød middelalderens liv på biskop Stygge Krumpens herregård Voergaard anno 1533.


Biskop Stygge Krumpen fra Børglum Kloster og hans vedsoverske Elsebeth Gyldenstierne har her deres lysthus, hvor de fordriver tiden med besøg af borgere og adelsfolk fra nær og fjern.


Omkring dem er et vrimmel af liv, lugte og lyde.


Håndværkere og handelsfolk falbyder deres varer, nonner og munke høres i salig sang.

Landsknægte træner til kamp, tilrejsende musikanter og gøglere viser deres kunstner, alt imens maden steger på grillen og brødene bages til biskoppens bord.


Den store blide affyres, færgen fragter godtfolk over voldgraven og dystriddere og landsknægte opviser deres færdigheder for biskop Stygge Krumpen og hans gæster."

Jeg fik taget en masse stemningsbilleder :-)

 Boderne står tæt op af alléen til slottet.

 Slottet står og byder velkommen.

 Tinghuset byder på de lækreste pandekager.

 Færgemanden har travl.

 Middelalderkøkkenet byder på mange lækkerier.

 Underholdningen er i top, for både store ...

... og små. 
 
 Selv uden om voldgraven møder man boder, som byder på de fineste ting.

 Middelalderlegeplads for børn og barnlige sjæle.

 Der er mange spændende ting at kigge på.

 Og sørme om ikke jeg mødte selve Bispen og hans frille, inden turen gik hjemad igen :-)

Hvis du er i det nordjyske, så er Middelalderdagene bestemt et besøg værd.


PS. Indlægget er ikke sponsoreret!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Kommentar er meget velkommen :-)