Så blev det 1. december og 1. søndag i advent.
Jeg har traditionen tro lavet min adventskrans sammen med min svigerinde.
Vi havde for første gang ikke snakket meget sammen om vores ideer, men vi begge ideer om at bruge grene som bund.
Min er lavet til at hænge i år, da Hjalte er i alt hvad han kan få fat i, så det mest sikre er at levende lys, er helt ude af hans rækkevide :-)
Kransen er sat sammen af lærkegrene, fra et væltet træ, pyntes med mange forskellige kogler og brunlige glaskugler. og som en ekstra lille fjer, er der påsat en fugl fra søstrene Grene.
Marie har i år lavet sin til at stå på bordet. Denne er lavet til en veninde og er meget utraditionel men absolut meget smuk.
Glæder mig til at se om Maries egen er blevet i samme stil som denne, for det var hendes hensigt og den hun har lavet til mine svigerforældre er også opbygget som et træ, men lys i kronen.
Igen i år bytter jeg adventsgaver med min søster :-)
Og her er min 1. adventsgave.
Jeg er helt vild med disse smukke hæklede juletræer :-)
Glædelig 1. december til alle!











