Jeg har set rigtig mange fantastisk flotte julesokker her i blogland, og vil da også bidrage med "mine" til mængden :-)
Min søster og jeg syede julesokker til hendes tre børn for to år siden. Det var på det tidspunkt at jeg lige havde fået øje på Tildas univers og var i gang med mine første engle, så vi have en bunke Tilda bøger liggende.
Julesokkerne er ikke taget direkte ud fra en af hendes ideer, men er stort inspireret af hendes mønstre :-)
Julesokkerne er syet med foer, og både navne og figurer er påsat med kraftig dobbeltklæbende vliseline, som er beregnet til den slags projekter, som ikke umiddelbart skal vaskes. Derefter er der påsat farvede stjerne træknapper.