Sider

tirsdag den 18. februar 2014

Vinterferien #3

Vi fik besøgt Thorup strand rigtig mange gange i sidste uge i vores KAMP for at se en af deres største begivenheder, nemlig at se en fiskekutte blive trukket op på stranden.

Kutterne på Thorup strand

Vi havde læst på deres hjemmeside at kutterne kom i land ca kl 16 hver dag, så det var vores udgangspunkt. Men hver gang vi kom ned på stranden ca 15.30 var stranden fuld af kutter og ingen mennesker...

Så efter flere dage, lykkes det os at støde på et par af de lokale, og fik spurgt til kutterne.

Kutterne kom så allerede ind mellem kl 13-15 i vinter halvåret, så fredag lykkes det os endelig at se hele to kutter komme på land :-)

Hjalte og jeg, en af de første dage vi var på stranden :-)

Vores tur til stranden fredag, da det endelig lykkes os at se en kutter blive trukket op på stranden af bulldozeren :-)

Det tog ca 3 minutter fra kutteren ramte stedet hvor de kunne få fat i en line til den stod på sin plads på stranden.

Det er bestemt et besøg værd, men det kan også ses på You Tube :-)

mandag den 17. februar 2014

Vinterferien #2

 Vi havde også andre projekter i sidste uge, end at sy, som var målrette ungerne og lidt os... 
 
Andet projekt var at male :-)

Vi havde fundet disse skønne stenhuse på Tina Dalbøges blog, som vi bare ikke kunne stå for, så som noget af det første tog vi på stranden for at finde sten, som skulle males :-)

Her er vi alle godt i gang :-) 

Vi havde ikke kun stenene, vi havde blandt andet også lærreder og træ babuska dukker som ungerne malede.

Koncentrationen var stor da stenene skulle forvandles til huse, biler, mariehøner ol.

Iben er her i gang med en Mariehøne :-)

Senere malede hun også et lille maleri :-)

Her er en lille udstilling af nogle af de ting vi fik malet :-)

Det var dog ikke alle som syntes at det at male var det sjoveste, så ipad'en og iphon'en kom også i spil :-)

søndag den 16. februar 2014

Vinterferien som var alt ALT for kort...

Traditionen tro havde min søster og jeg lejet et sommerhus i sidste uge, som er vinterferie ugen i Vestjylland. Min søster har 2 skolebørn, så vi er bundet af deres skoleferie.

Sommerhuset lå ved Thorup strand og var helt perfekt til alle de planer vi havde for ugen :-)

Blandt andet havde sommerhuset:
* Et meget lang spisebord (vi skulle jo have symaskine og overlocker til at stå fremme hele ugen:)
* 4 soveværelser
*spabad
*Internet (vi havde jo 4 børn med:)

Jeg vil over de næste dage, viser alle vores projekter frem her på bloggen, startende med...

...Vores første og største projekt, som var at sy prinsesse kjoler til min niece Iben :-)

 Her er min søster godt i gang med den første :-)

 Iben viser stolt den første prinsesse kjole frem.

Kjolen er syet i jersey og med bomuld i forstykket og ærmer.
Mønsteret er fra symagasinet nr. 12/dec 2011.

Her viser hun meget stolt anden kjole frem :-)

Kjolen er syet i kraftig satin og påsyet en guld blonde.
Mønsteret er sammensat af en top fra et symagasin blad (nr. 1/jan 2012) og af et skørte som er vores eget design.

Begge kjoler er syet i str 4, så Iben skulle gerne kunne bruge dem i et par år frem :-)

Iben er meget stolt af sine nye prinsesse kjoler, specielt den hvide var hun ikke glad for at skulle have af igen :-)

søndag den 2. februar 2014

Varmepude

Så fik jeg taget hul på det kreative igen efter en pause med blandt andet sygdom og absolut ingen energi!

Det var dog lidt af nødvendighed at jeg kom i gang igen, for da jeg fredag aften tog Hjalte op fra hans seng, sagde min nakke knæk, og siden har jeg bare haft så ondt i venstre side af nakken og skulder.

Så for at lindre min smerte, fik jeg taget mig sammen til at få syet et MEGET længe ventende projekt, nemlig en varmepude.

Varmepuden er 14 cm x 48 cm i færdig mål.

 Varmepuden er syet i jersey og er fyldt med hele hvedekerner. Jeg har syet 5 kamre i posen, sådan at kernerne ikke bare ligger i den ene ende.

Jeg har syet et betræk til varmepuden, som kan tages af og vaskes.
Betrækket er også syet i jersey og med lukning som et hovedpudebetræk.

Et meget let og hurtig projekt :-)

Er der nogle af jer som har erfaring med disse varmepuder syet i bomuld? Jeg har prøvet en som var syet i jersey, hvilket også er grunden til at min er syet i det.
Men jeg syntes at det var lidt besværligt at få den lige og pæn i udsende, hvilket jo ikke betyder det store, men alligevel...

Alle dem jeg fandt, via en google søgning, var der ingen beskrivelse af det brugte stof, men det lignede bomuld... så derfor mit spørgsmål...

Fortsat god søndag til jer alle:-)

mandag den 20. januar 2014

Fastelavn 2014

For et stykke tid siden gik det op for mig at fastelavn ligger meget sent i år :-)

Jeg troede den lå i uge 7, som sidste år... Og der er det jo efterhånden blevet en tradition at min søster og jeg lejer et sommerhus hele den uge, og hygger med vores unger, syprojekter, film, puslespil, brætspil mm.

Så da jeg opdagede at fastelavn først er i uge 10, så gik ideerne i gang, for så skal Hjalte jo klædes ud i år... Wiii 

Sidste år afholdte Hjaltes vuggestue fastelavn i uge 7, så der syet jeg ikke et kostume til ham, men det gjorde jeg året før, da vi afholdte fastelavn i vores mødregruppe :-)

Hjalte var en fin grøn lille dino :-)
Dragten er syet i to del...

... og er syet i velour, med bomuld på maven, samt kraftig fløjl som takker.

Halen har en pude som kan tages ud, så han godt kunne ligge i dregten.

Han var noget så kær :-)

I år tænker jeg så på, at han skal være et pindsvin!
 
Mønsteret her er fra symagasinet nr. 1/13

Jeg syntes den er rigtig sjov, dd han kravler rigtig meget rundt :-)

Er I andre også begyndt at tænke på fastelavns kostumerne?? 


torsdag den 16. januar 2014

Ny voksdug

Jeg har været på udsalg i Salling sammen med min søster, som var på besøg fra tirsdag til onsdag :-)

Min søsters mand mener, at hun er stor forbruger af voksduge, og mindst køber 7 om året, så vi blev hurtig enige om at vi da måtte tjekke Sallings voksduge ud i tilfældet af at de lige havde den helt rigtige til det første køb i det nyt år ;-)

Det blev så ikke min søster som gik fra afdelingen med en pose i hånden, men mig!!

Jeg kunne ikke stå for denne fantastiske voksdug, og prisen på de 25 kr meter, gjorde at jeg bare måtte havde den med hjem :-)

Mit køb faldt i god jord, både hos far og søn :-)

De fandt straks biler frem for at lege, efter vi havde spist aftensmad i aftes :-)


Min søster var her ikke kun for at tage på udsalg sammen med mig,  
selv om det er vi ret gode til sammen. 
Hende mand havde været så fantastisk, at han havde givet hende to billetter til DR's Disney nytårskoncert i adventsgave, så hun kunne invitere mig med.

Og sikke en fantastisk aften det var :-)

Super flot koncert, hvor underholdningen var helt i top :-)

Tak Jakob :-)

lørdag den 11. januar 2014

Hyggelig dag i DS-gruppen :-)

Vi brugte årets første lørdag på at mødes med børn og forældre i vores Downs gruppe.

Der var to hold forældre som stod for dagen, og vi mødtes kl 10 til rundstykker, og de sidste tog først fra stedet igen kl. lidt i 17 - så en lang skøn dag i det hyggeligste selskab :-)

En af forældrene arbejder på en skole, hvor vi havde fået lov til at være, da vi jo kan være ret mange hvis vi alle kommer, da vores grupper består af 7 fantastiske unger med forældre og søskende:-)

 Skolen var helt fin til formålet. Vi havde base i et stort klasselokale, og efter rundstykker gik vi ned i skolens gymnastiksal, hvor det blev til det lidt mere vilde leg :-)

Vores børn har kun en aldres spredning på halvanden år fra den yngste til den ældste, så vi har altid meget at snakke om når vi mødes, for der er altid nogen som lige har været noget igennem, som andre kan bidrage af :-)

Der er noget helt fantastisk ved at vores børn nu er ved at være i den alder, hvor de rigtig ser hinanden an, og kan begynder at lege med hinanden. Jeg er slet ikke i tvivl om at de vil få en masse ud af hinanden som årene vil år.

Her er lidt billeder fra vores skønne dag:


Tak for en super skøn dag :-)