Sider

lørdag den 28. december 2013

Julegaver #3

Jeg syende et par ekstra "makeup" tasker til en anden venindes 2 børn i julegave, som tak for at hun og hendes datter hyggede med Hjalte mens Ture og jeg var på kærestedate.

Taskerne var syet efter den sædvanlige DIY

 Den til sønnen er syet i camouflage bomuld stof fra lageret - tror det er købt i Stof & Stil.

 Foeret er stjerne bomuld. 

Spændt på hvad han finder på at bruge den til, men jeg forestiller mig tusser eller små hemmeligheder, som en 7 årige dreng har :-)

 Den til datteren er syet i paliet stoffet.

Med et sort foer.

Kan forestille mig at den vil blive brugt til makeup og lignende, men hvem ved :-)



fredag den 27. december 2013

Julegaver #2

Jeg fik også syet lidt til min niece Iben.

Jeg syede for et par år siden toilettasker til hendes brødre, så hun ønskede sig også en som hun kunne tage med når hun skal overnatte nogle steder.

Jeg fandt det sødeste stykke stof, med svampe, da jeg var til kreativedage i Fredericia til projektet.

Toilettasken er syet med inspiration i Stjernefrø's DIY

Navnet er sat på med strygestof.
Bogstaverne har jeg købt hos Krea by Lullu

Jeg har sat et plastisk foer i, så toilettasken nemt kan tørres af indvendigt.

Udover toilettasken syede jeg også en elefanthue til hendes Baby born, se detaljerne her.



God 3. juledag til jer alle :-)

torsdag den 26. december 2013

Julegaver #1

Det er også i år blevet til lidt hjemmelavet julegaver.

Jeg har i år syet et par makeup punge til min venindes dejlige piger, som nu efterhånden er blevet 8 og 11 år. Min veninde havde forslået at julegaven i år kunne være noget med neglelak eller lignende :-)

Så jeg tog en tur i Tiger og købte lidt af hvert til dem, og så en tur i Stof og Stil hvor jeg fandt dette stræk stof med palietter.

Var dog lidt spændt på hvordan det var at sy i, men det gik og med foer af bomuld, så holder de fint faconen. 

 En pink til hende på 8 år.

 Og en turkis til hende på 11 år.

Pigerne blev rigtig glad for deres gaver :-)

Her kan du se hvad de fik sidste år!

tirsdag den 24. december 2013

Glædelig jul

I ønskes alle en rigtig glædelig jul, og et stort tak for at I har lyst til at følge min blog.

Håber I alle får en rigtig dejlig aften samt nogle kreative juledage :-)

Og så vil jeg lige benytte lejligheden til at vise jeg en af mine fantastiske advent gaver fra min søster :-)

Hun har lavet de fineste engle til mig, som nu pynter på mit juletræ - det første juletræ jeg har i ca 15 år!

Glædelig jul

mandag den 23. december 2013

Jeg er vinderen...

...af en give away, jeg faktisk ikke fik deltaget i!!

Byfonna havde for nylig en vinter give away, i forbindelse med at hun havde teste Apotekets A-DERMA Exomega.

Jeg opdagede ikke at give away'en var der, for ellers havde jeg helt sikkert deltaget, da jeg døjer meget med vinter tørhed på mine ben, så den fugtighedscreme ville jeg rigtig gerne prøve :-)

Men efter Byfonna havde trukket hele to vinder, og stadig ikke hørt fra vinderen, lavede hun en lille hurtig info skattejagt på sin blog :-)

Og her var jeg så den heldige, som først svarede rigtig på hendes 3 spørgsmål, svar som man fandt rundt om på hendes blog - en sjov lille leg :-)

Og i dag kom posten så med min gave - skøn med sådan en ekstra julegave :-)

Med fulgt en fin julehilsen fra Byfonna.

Tak Jonna for info-skattejagten og gaven :-)

lørdag den 14. december 2013

Farvel til pædagog

I går gik en af pædagogerne på Hjaltes stue på efterløn, samtidig med at hun blev 60 år.

I den anledning have vuggestuen arrangeret den helt store dag for hende.

Først med stort fødselsdagsfest for hende og alle børnene, og senere var der kaffe og boller til alle forældrene.

Det var så hyggeligt, men samtidig var det meget vedmodigt at sige farvel, da hun er en som vi alle tre har været rigtig glade for.

Hun mødte altid en med smil og en hyggelig kommentar om Hjaltes dag, når man hentede ham. Og man var aldrig i tvivl om at hun have set ham :-)

Og som en tak for det, havde jeg syet en makeup pung til hende, eller hvad hun nu kan finde på at bruge den til :-)

 Pungen er syet efter Stjernefrøs fantastiske DIY 
(ja, jeg er ret glad for den DIY:-)

Ydre stoffet er fra Stof & Stil.
Foret er fra Stof2000.

 Jeg valgte denne gang at sætte "pynt" på i begge ender, da det er med til hjælpe når man åbner den :-)

God lørdag til jer alle :-)




torsdag den 12. december 2013

Juletræ

Jeg syntes lige I skal se dette flotte juletræ, som Hjalte har malet i vuggestuen :-)


Så fin :-)

mandag den 9. december 2013

Elefanthuer

Jeg har igen haft gang i at sy elefanthuer.

Denne gang har jeg fået syet den som jeg havde planlagt, da jeg første gang forsøgte mig med elefanthue syning.

Den første blå elefanthue viste sig dog at være en del for stor, så både den og mit hjemmelavet mønster er siden blevet rette til :-)

Elefanthuen passer farvemæssigt både til Hjaltes flyverdragt og vinterstøvler :-)

Den er, som den første, syet i to lag. Første lag er i velure fra stof og Stil.

Andet lag er ligeledes fra Stof og Stil, og er i jersey. Stoffet har jeg haft liggende siden Hjalte var helt lille, så godt at få brugt noget fra lageret :-)

Elefanthue var i brug i går, da vi var på juletræstur.


Og da jeg jo var i gang, syede jeg også en elefanthue til min niece Ibens baby born, som hun skal have i julegave :-)

Huen er syet i to lag jersey...

... og passer til den fleece dragt jeg syede til hendes dukke sidste år :-)


søndag den 8. december 2013

Juletræstur

Vi har i dag været på juletræstur med Land Rover klubben.

Vi mødtes 12 Land Rover kl 10 i Hjallerup.

 Afsted det gik ud i det danske regnvejr.

 Vi var ude i meget forskelligt terræn og vi fik da også lige en lille overraskelse med på vejen, hvor vores biler rigtig kom til deres rette:-) 

 For Bodil havde lagt et par gode forhindringer på en skovvej!

 Hjalte blev lullet godt i søvn af alle hullerne i vejen, men vågnede op da vi måtte uden om de væltede træer...

 Så nåede vi frem til juletræerne...

 ... og Hjalte valgte et fint et :-) 

 Som Ture fældede, så det bliver spændende hvordan den passer ind i vores stue. 

Vi valgte et forholdsvis lille træ, da vores stue er opdelt i to pga Hjalte, og træet skal står i den lille del!

 Efter alle havde fået fældet et træ, skulle træerne enten ind i bilerne eller oven på!

Derefter kørte vi videre til en lille jagthytte, hvor den stod på godte poser, gløgg og æbleskiver :-)

Og ja, det regnede på hele vores tur, så der blev lige skabt lidt ekstra læ for regnen!

Der blev passet godt på gløggen :-)

Det har været endnu en hyggelig tur med klubben :-)

Håber I alle har haft en dejlig 2. søndag i advent :-)

lørdag den 7. december 2013

Makeup pung

Jeg var til julefrokost i aftes, hvor jeg skulle have to pakker med til pakkeleg.

Så jeg besluttede at den ene skulle være hjemmelavet :-)

Jeg brugte igen denne DIY som bare er super god :-)

Makeup pungen er syet i stjerne bomuld stof og med grøn bomuld foer.

Gaven blev rigtig godt modtaget, og så er det jo en fornøjelse at man selv kommer med sådan en gave.

søndag den 1. december 2013

1. søndag i advent

Så blev det 1. december og 1. søndag i advent.

Jeg har traditionen tro lavet min adventskrans sammen med min svigerinde. 

Vi havde for første gang ikke snakket meget sammen om vores ideer, men vi begge ideer om at bruge grene som bund.

 Min er lavet til at hænge i år, da Hjalte er i alt hvad han kan få fat i, så det mest sikre er at levende lys, er helt ude af hans rækkevide :-)

Kransen er sat sammen af lærkegrene, fra et væltet træ, pyntes med mange forskellige kogler og brunlige glaskugler. og som en ekstra lille fjer, er der påsat en fugl fra søstrene Grene.

 Marie har i år lavet sin til at stå på bordet. Denne er lavet til en veninde og er meget utraditionel men absolut meget smuk.

 Glæder mig til at se om Maries egen er blevet i samme stil som denne, for det var hendes hensigt og den hun har lavet til mine svigerforældre er også opbygget som et træ, men lys i kronen.

 

Igen i år bytter jeg adventsgaver med min søster :-)

Og her er min 1. adventsgave. 
 
Jeg er helt vild med disse smukke hæklede juletræer :-) 

Glædelig 1. december til alle!